Månedens butik i Roskilde
Vinderne af månedens butik i Roskilde 2019-20
Hver måned i 2019 havde Roskilde Handel i samarbejde med Roskilde Avis, en konkurrence på Facebook, hvor kunder kunne skrive en kort anmeldelse i kommentarfeltet om, hvorfor netop deres favoritbutik skulle udvælges til “Månedens Roskilde butik”.
Vinderne i løbet af året blev:
Den Franske Vinhandel, Skomagergade 3, 4000 Roskilde – Januar
‘Her har vi kun glade kunder, både når de kommer og går ud af forretningen igen.’
Sådan forklarer en af byens kendte vinfolk Claus Ebbe Andersen, da Den Franske Vinhandel i Skomagergade blev hædret af Roskilde Handel som ’månedens butik i januar’ efter indstilling fra mange kunder.
I januar 2020 blev Fanatic kåret som ‘Månedens butik’ i Roskilde.
Den udvalgte kommentar og vinder af gavekort på 500 kr. kom fra Eva Riisgaard Olsen:
“Den Franske Vinhandel, som har en super skøn atmosfære, fortræffelig og vidende personale (inkl. “bossen”) og sidst, men ikke mindst, så får kunden den tid, som der er brug for uanset et køb eller ej.”
Læs Roskilde Avis artikel her…
Fanatic, Algade 36, 4000 Roskilde – November
‘Vi har en god stemning i Roskilde med en meget levende gågade og et spændende centrum. I årenes løb er jeg blevet mere og mere glad for Roskilde. Byen er ikke for stor og ikke for lille. Så man kan få alt, hvad der er brug for, samtidig med, at det er til at finde rundt,’ forklarer Daniel, stifter af Fanatic i Algade.
I november 2019 blev Fanatic kåret som ‘Månedens butik’ i Roskilde.
Den udvalgte kommentar og vinder af gavekort på 500 kr. kom fra Line Bedin:
”Min stemme går til yndlingsbutikken i Roskilde, nemlig Fanatic på Algade. Fanatic har et fantastisk udvalg, som er et besøg værd for alle, der nyder at have fantasien med i hverdagen.
Men udover det er Fanatic også en butik, hvor unge som gamle kan slå sig ned og få et spil magic, male en warhammer figur – også uden at købe noget. Det er et sted, hvor de kender de unges navne og byder dem velkommen”, skriver hun.
Importøren, Algade 9, 4000 Roskilde – Oktober
Vi er nede på jorden og her er meget højt til loftet. Og så elsker vi at synge til og med kunderne – siger Jørgen Bagge fra Importøren, der har ry for at have alt det du ikke lige kan finde andre steder i byen. I oktober blev Importøren kåret som ‘Månedens butik’ i Roskilde.
Den udvalgte kommentar og vinder af gavekort på 500 kr. kom fra Ulla Jensen:
“Jeg må helt klart skrive Importøren. Står du og mangler noget, så kan du være sikker på at du kan få det hos Importøren. Af alle butikker, så er denne butik nok den der har flest ting på mindst plads – men det fungerer.
Personalet….åh ja, hyggeligt. Altid en sludder for en sladder, og man føler ingen stress.
En god ‘gammeldags’ butik uden høj musik eller smart indretning. Her er bare venlig og herlig service, styr på tingene….ja, kort sagt en butik vi ikke kan undvære i Roskilde.”, skriver hun.
Læs Roskilde Avis artikel her…
Pure Copenhagen, Algade 9, 4000 Roskilde – September
I tager da gas på mig, udbrød Karin Sørensen, som ejer forretningen ‘Pure Copenhagen’ med dametøj i Algade 9, da hun fik nyheden om, at den i september var kåret som ‘Månedens butik’ i Roskilde.
Den udvalgte kommentar og vinder af gavekort på 500 kr. kom fra Jette Funch Dyhr Andreasen:
“Helt klart Pure Copenhagen. Her bliver man altid mødt af smil og venlighed og servicen er helt i top. Selv om man kun vil ind og “ose”, så ender man altid med at købe et eller andet stykke tøj. Ejeren selv er supersælger!! Priserne er perfekte. Og de forstår at gøre noget ekstra ud af de dage, hvor der foregår noget i byen. Det kunne mange andre butikker lære noget af. Uden tvivl min ynglings butik❤️”
Læs Roskilde Avis artikel her…
Ringdal, Algade 6, 4000 Roskilde – August
Jeg får helt røde kinder. Det er alt for meget. Sådan udbrød ejeren Vibeke Ringdal, der har forretningen af samme navn i Algade 6, da repræsentanterne fra Roskilde Handel kom forbi og fortalte, at hun var blevet udpeget som månedens butik i august.
Den udvalgte kommentar og vinder af gavekort på 500 kr. kom fra Rikke Skjold Larsen:
“Ringdal! Super dejlig og personlig betjening. Der er altid hjælp at hente hos personalet, hvor man også altid bliver mødt med et smil. Der er plads til alle og noget til enhver smag – selv når man er sent ude og mangler det perfekte outfit, så er Ringdal-personalet klar. Ringdal er ikke “bare” en tøjbutik, den er hjertevarm og personlig – lad den blive mange år endnu 😍🙏”
Raadhuskælderen, Fondens bro 3, 4000 Roskilde – Juli
Restauratør Jeanette Dalsgard og hendes medarbejdere blev både glade og overraskede, da Roskilde handel og avisen troppede op for at overrække dem prisen med champagne og blomster
Den udvalgte kommentar og vinder af gavekort på 500 kr. kom fra Anne Marie Wulff Hedenborg:
“Lige netop i denne måned syntes jeg at det skal være raadhuskælderen, som klart bør vinde for deres altid veltilsmagende mad og spændende retter på menukortet, gode service og sidst men ikke mindst for stadig at “go orange” få tidligere kunder til at tænke hvad har de gjort i år og derfor kommer igen ….. på grund af dette men også maden og service mm.”
Læs Roskilde Avis artikel her…
Zizzi, Algade 38, 4000 Roskilde – Juni
Roskilde Handel har blandt flere hundrede forslag udpeget forretningen Zizzi, i Algade 38, som månedens butik i Juni. Butikken er valgt på baggrund af en konkurrence, hvor der er fokus på service og særlig oplevelser for kunderne, hvor Roskildes forretninger belønnes hver måned.
Den udvalgte kommentar og vinder af gavekort på 500 kr. kommer fra Anja V Hansen:
“Jeg vil gerne nominere Zizzi i Algade. De damer giver en service langt ud over det sædvanlige. De er knalddygtige og er ærlige, når det drejer sig om mine spørgsmål ift deres varer, pasform osv. Der hvor de dog, i min optik, vinder størst er i den nærværende relation og humoristiske tone, både over for hinanden og for os kunder.”