Kom og oplev den magiske julestemning i Roskildes gader
I Roskilde elsker vi julen!
Og hvert år ser store og små roskildedensere frem til at årets julebelysning igen pryder butiksgaderne i midtbyen.
Når julemanden i midten af november har været til tops og tændt det store juletræ på Stændertorvet, tændes alt julebelysning i gaderne.
Guirlanderne hænger i Algade, Skomagergade, Støden, Hersegade, Allehelgensgade, Skt. Ols Gade og Karen Ols Datter Stræde. De består af en tyk granguirlande med 100-vis af små LED-lyskæder og spredte større LED-pærer og går op i to spidser der skal symbolisere Roskidle Domkirkes to tårne.
De tre stjerner hænger løst og er med til at give en stemning af højtidelig jul.
På Stændertorvet har Roskilde Handel de sidste to år opsat en LED-lys installation med et stort, over to meter højt rensdyr med julemandens kane.
Både børn og barnlige sjæle elsker at sidde her og få taget – måske – årets julefoto.
Men husk nu at få den smukke domkirke med, der troner så smukt i baggrunden ✨✨
Seneste kommentarer