Gimle

Modtager Roskilde Handel gavekort Modtager gavekort-ikon

Gimle

Gimle er regionalt spillested, studenterhus og ungdomskulturhus og hører til i de historiske lokaler i Roskildes første vandværk, som nu er flot og nyrenoveret. Gimle har tre sale, hvor den største har kapacitet til 500 personer, i den mellemste 150 personer og i caféen 50 personer.

Her kan opleves arrangementer med kvalitet, indhold og store oplevelser.

Årligt præsenterer Gimle omkring 200 koncerter til et bredt publikum med genre lige fra børnekoncerter over jazz til heavy metal. Derudover afholdes årligt omkring 100 andre arrangementer, fx. politiske debatter, humanitære foredrag, danseforestillinger, modeshows, pladebazar, ungdomsdiskotek, mm.

Hver fredag og lørdag er der natklub til den lyse morgen med dans, glæde og fest! Denne har åbent fra 24-05 disse to dage.

Gimle råder endvidere over Kulturcaféen, hvor der foruden at være café med køkken, også kan opleves intime koncerter. Her er der åbent alle ugens dage fra 12-24, hvor du til daglig kan spille backgammon. ludo, bare læse dagens avis over en øl, nyde en kop kaffe eller et sundt og lækkert måltid mad.

Gimle drives på almennyttg basis og køres af mere end 150 frivillige og en lille stab ansatte.

Gimles øvrige åbningstider og program kan ses på www.gimle.dk

Derudover er der på hjemmesiden en oversigt over kommende arrangementer, informationer herom og andre nyttige oplysninger.

 

Gavekort Roskilde Handel ikon Gavekort - til en du holder af! Med et gavekort til Roskilde Handel er det nemt at handle i mange af vores medlemsbutikker - køb dit gavekort her...

Gimle
Helligkorsvej 2
4000 Roskilde
46371982
www.gimle.dk

kort-ikon Mere end 2000 gratis p-pladser i og omkring bymidten – klik her…