Andersen & Enig
Vi er et 110 år gammelt familieforetagende, hvor tredje og fjerde generation nu arbejder sammen på det gamle værksted i Karen Olsdatterstræde. At alle fire generationer har fået tildelt højeste karakter, samt medalje for deres svendestykke, lover for at det håndværksmæssige altid har været i top.
Men firmaet er også en velfungerende butik, hvor man sætter smilet og friskheden i højsædet, og hvor man gør alt for at skaffe netop det, som kunden ønsker. Den korte vej mellem butik og værksted giver også mulighed for bedre vejledning ved reparation og ved fremstilling af specielle opgaver.